Få nyheder om events i Vejle og omegn

Det er i øjeblikket ikke muligt at skrive sig op til nye hold – men lad os holde kontakten. Tilmeld dig min nyhedsmail og vær iblandt de første til at høre om selvkærlige events i Vejle og omegn.

Her finder du mine svar på ofte stillede spørgsmål

Min Self Care Yoga tager udgangspunkt i Kundalini yoga, der er en holistisk livstil, livsfilosofi og videnskab. I livsstilen indgår der bla. også en yoga- og meditationspraksis.

Vil du vide mere om, hvad Kundalini yoga egentlig er, hvordan Kundalini yoga skiller sig ud fra andre populære yogaformer, så som Hatha, Ashtanga, Yin m.lf., kan du finde mange svar nedenfor.

INDEX
Klik på dit spørgsmål, for at komme til svaret eller scrol ned ad siden.

Hvem er Self Care Yoga baseret på Kundalini yoga godt for?

Self Care Yoga er godt for dig der:

  • vil opnå større glæde, ro i sindet og balance i livet.
  • vil forbygge eller komme af med stress.
  • vil lære at fokusere og udvikle dine viljestyrke.
  • har mange bekymringer, der f.eks sidder fast i kæber nakke og skuldre.
  • er en af dem der tit glemmer dig selv.
  • føler dig presset på jobbet og/eller i hjemmet og trænger til tid for dig selv.
  • vil opnå mere energi, en styrket krop og klarhed.
  • vil overskride egne grænser, vokse og udvikle dig selv.
  • vil være en del af et hjertevarmt fælleskab med fokus på sundhed, glæde og spiritualitet
  • bare vil være god ved dig selv og din krop.

Uanset om du har dyrket yoga før eller ej, vil du få glæde af Self Care Yoga fra første gang.

Hvad skal jeg kunne for at gå til Self Care Yoga?

Når du starter hos mig, skal du ikke kunne så meget andet end at kunne sidde på en yogamåtte. Har du fysiske eller psykiske lidelser eller er du gravid, er det en god idé at snakke med mig og/eller din læge, før du melder dig på holdet.

Kan jeg prøve Self Care Yoga for at se om det er noget for mig?

Jeg holder ofte gratis prøvetimer i starten af en sæson.

Og ellers er du altid velkommen til en gratis prøvetime, hvis der er plads på holdet.

Vil du have en prøvetime send en sms eller ring til mig på 2943 5293 eller send en mail til kontakt@kristinasunivers.dk

Hvordan tilmelder jeg mig?

Du kan tilmelde dig et af holdende her

IMG_4896

Hvad skal jeg have med?

Her under Corona er det en god idé, hvis du selv medbringer en 

  • yogamåtte
  • en pude
  • et tæppe
  • flaske vand

Ellers har jeg det hele til rådighed i Hjerterummet. 

Hvor foregår det henne?

Jeg underviser primært i mit yogastudie Hjerterummet, men også online på tirsdagsholdet.

Hjerterummet
Huset Sct. Maria, stuen
Blegbanken 3
7100 Vejle

Kan børn og unge dyrke Self Care Yoga / Kundalini yoga?

Ja det kan de sagtens – men hos mig skal du være minimum 14 år for at deltage.

Tilbyder du Self Care Yoga hos virksomheder?

Ja det gør jeg. 

Du er velkommen til at kontakte mig på 2943 5293 eller kontakt@kristinasunivers.dk, hvis du vil høre mere herom.

Hvor kan jeg få mere information om Self Care Yoga hos Kristinas Univers

Du er altid velkommen til at kontakte mig på på 2943 5293 eller kontakt@kristinasunivers.dk

Eller følge min facebook side Kristinas Univers

Og/eller på instragram @kristinasunivers

Hvis du vil vide mere om, hvad der foregår i Hjerterummet, kan du også følge med i Facebook gruppen
”Det sker i Hjerterummet”

Hvor stammer Kundalini yoga fra?

Kundalini yoga stammer fra Indien og kan dateres tilbage til ca. 1000 f.Kr til de hellige skrifter kaldet Upanishads – der betyder “at sætte sig ned og lytte til mesterens lærdom”

Kundalini har også rødder i Sikhismen og de 10 Sikh guruer, hvoraf Guru Nanak var den første og grundlæggende af Sikhismen.

På trods af, at der i mantraerne ofte omtales ordet Gud, er Kundalini yoga ikke nogen religion, men til gengæld spirituel – og med fortolkning af Gud er ALTING. Dvs også dig og mig, naturen, jorden, universet…

I flere tusind år var Kundalini yoga hemmelig og kun overført til særligt udvalgte drengebørn.
En af dem var sikhen Yogi Bhajan, der i 1968 bragte Kundalini yoga til Vesten, da han tog til USA.

I 1969 grundlage han 3HO (Healthy, Happy, Holy) organisationen, der har til formål at udbrede kendskabet til Kundalini videnskaben i hele verden.

Kundalini yoga er meget udbredt i USA og andre dele af verden og er nu også lige så stille ved at brede sig i Danmark.

Også de kendte har fået øjnene op for den powerfulde effektive yogaform, såsom: Jennifer Aniston, Madonna, Rheese Witherspoon, Colin Farrel, Kate Hudson, Russel Crowe, Sting, Cindy Crawford og Belinda Carlisle, der på hendes album “Wilder Shores synger Kundalini yoga mantraer.

Hvad betyder yoga?

Yoga betyder at forene. At forene krop, sind og sjæl. 

De første fysiske beviser på yogaens eksistens er mere end 5000 år gammel. Og Kundalini yogaen kan dateres ca. 2000 år tilbage.

Hvad er Kundalini yoga?

Kundalini yoga er som alle originale yogaformer en livsfilsofi og en videnskab.

Så hvad er kundalini yoga? 

Kundalini yoga er en holistisk yoga form, der har fokus ikke kun på de kropslige øvelser men også på din mentale tilstand, dit sjæleliv samt den verden vi lever i.

Det er en livsstil, der også kan leves uden for yogamåtten – og omhandler at fra kost, beklædning, din daglige yoga  & meditations praksis til dit sjæleliv. 

Det siges at Kundalini yoga er den mest sublime teknologi til at vække din bevidsthed og føre dig ind til essensen af dig selv – dit originale kreative selv, hvor du lever i balance med dig selv og omverdenen.

Hvad er Kundalini energi?

Kundalini er en energi, vi alle har i os. Det er din livskraft, din kerneenergi, dit kreative potentiale.

Det ligger visuelt sovende ved rygradens rod og kan vækkes gennem kriyas (et sæt af yogaøvelser), åndedræt, mantraer og meditation.

Kundalini energien er ofte visualiseret som slange og betyder “sammenrullet” eller også fortolket som “en lok af min elskedes hår”

Man kalder Kundalini yoga for bevidsthedens yoga. Når du vækker kundalini energien, rejser den sig op gennem alle 7 chakraer og du kan opnå en personlig indsigt, fred og ro i sindet samt lethed og glæde i krop, sind og liv.

 

Hvad er Kundalini yoga godt for?

Kundalini kan bland andet hjælpe dig med at:

  • Komme i kontakt med din krop, dit hjerte og din intuition.
  • Få et sundt fordøjelsessystem.
  • Styrke dit nervesystem.
  • Opbygge din viljestyrke.
  • Formindske tankemylder og styrke dit sind.
  • Omstrukturere og forbedre hjernebaneforbindelser.
  • Vække din kreativitet.
  • Udvide din bevidsthed og rense din underbevidsthed.
  • Gøre dig åben og omsorgsfuld, taknemmelig, fordomsfri, inkluderede og altomfavnende.
  • AT LEVE DIT LIV I OVERENSSTEMMELSE MED DIN SANDS ESSENS.

Hvori består forskellen mellem Kundalini yoga og andre yogaretninger?

Lige som andre yogaformer som f.eks Hatha, Ashtanga, Yin mlf. bruger Kundalini yoga de kropslige øvelser til at træne kroppen og til at kunne fokusere på nuet og på vores åndedræt. Det skaber ro og balance både mentalt og kropsligt.

Men oprindeligt er selve yogaøvelserne ikke målet med yogaen. De er “kun” forberedelse til at kunne meditere.

Yogaøvelserne skaber en stærk krop, så vi kan sidde længe og meditere. 

Og det er netop dette der er forskellen på Kundalini yoga og andre yogaformer i Vesten. For i Kundalini yoga mediterer vi altid i alt fra 3 til 11 minutter. På workshops kan vi meditere helt op til 2,5 time.

Selve yogaen er meditativ, fordi vi for det meste har lukkede øjne, når vi laver øvelserne. På den måde kan du fokusere på dig selv og din egen praksis. 

Derudover gør vi i Kundalini yoga brug af kropslåse – så som rodlåsen, mellemgulvslåsen og nakkelåsen. Disse er med til at forstærke effekten af øvelsen.

Vi har fokus på vores åndedræt – vores indånding (prana) og udånding (apana) og kan dermed skabe en afstressende ligevægt, der har stor effekt på hele vores mentale og kropslige system. 

Desuden holder vi mellem hver øvelse (asana) en kort pause, hvor vi mærker den foregående øvelses effekt/energi. Således forankres øvelsen i vores krop og sind.

I kundalini yoga bruger vi også mange mantraer i vores meditationer samt hånd – og øjenstillinger (mudra og dristi), der giver dig et fokuspunkt under meditationen.
Alle mantraer, hånd- og øjenstillinger har forskellige betydning og stimuli, der kan bruges til at påvirke både kroppen og sindet helt ned på celleplan.

Og så er Kundalini yoga en af de mest spirituelle yogaretninger.

Shutterstock_købt 19.10.20

Hvad er en kriya?

En kriya består af alt mellem 1-20 øvelser med forskellige temaer, længde og udfordringsgrad. 

Der er rigtig mange kriyaer, der alle har forskellige temaer og som har fokus på styrker kroppen, sindet og sjælen på hver deres måde – det kan f.eks være stressreducering, energi boost, styrkelse af ryggen eller maven, opløfte dig selv, få mere selvkærlighed og mange andre temaer. 

Øvelserne er ofte dynamiske og efterfølges tit af en kort mindful pause, hvor øvelsen integreres i din krop.

Hvad er Kundalini rejsning?

En Kundalini rejsning er, når du fået vækket din Kndalini energi og den ubesværet kan passere gennem alle dine chakraer og du forbinder dig med din højere spirituelle bevidsthed. Det kan vel siges, at du møder den reneste form af dig selv.

Personligt har jeg ikke haft en Kundalini rejsning eller mødt nogen der har. 

For mig er Kundalini rejsning den form for glæde som Kundalini yogaen kan udløse – sådan en småboblende lykkefølelse indeni.

Raising the KY_citat_KW

Er Kundalini yoga farligt?

Nej – der er intet farligt ved at lave Self Care Yoga baseret på Kundalini yoga hos mig. 

Der er kun kropslige og mentale udfordringer og ren velvære.

Hvad er et chakra?

Chakraerne er knudepunkter af energi.

Hver chakra har deres engen funktion at udføre for os.

De er med til at styre vores hormoner, organer, mentalitet, sanser og energiniveau. De står for hver deres energi og har hver deres formål og vibrerer med forskellig frekvens, men er alle afhængige af hinanden og alle lige uundværlige.

chakra-5628622_640_pixabay

I Kundalini yoga taler vi om 8 chakraer:

  1. Rodchakraet – JEG ER – fundament og tryghed – symboliseret med farven rød.
  2. Harachakraet -JEG FØLER – seksualitet og kreativitet – symboliseret med farven orange.
  3. Solarplexuschakraet – JEG GØR – visdom og styrke – symboliseret med farven gul.
  4. Hjertechakreat – JEG ELSKER – kærlighed og healing – symboliseret med farven grøn.
  5.  Halschakraet – JEG TALER  – kommunikation – symboliseres med farven blå.
  6. Tredje øje chakraet – JEG SER – bevidsthed – symboliseres ved farven mørkeblå.
  7. Kronechakraet – JEG VED – spiritualitet – symboliseres ved farven violet.
  8. Auraen – JEG LYSER – livsånd – symboliseres ved farven hvid (hvid er alle farver)

Et chakra system, der er i balance, styrker din fysiske krop, men også din mentale og spirituelle side.

 

Skal jeg have turban på?

Nej – det er ikke nødvendigt at bære en turban for at lave Kundalini yoga. Grunden til at vi kan bære turban, er fordi håret ses som antenner, der tiltrækker energi. 

Når vi dækker hovedet til, kan vi dels beskytte os selv fra andres energi – der f.eks kan være intens, når mange yogier eller mennesker samles, men vi kan også fokusere vores egen energi indad. 

Desuden stabiliserer turbanen knoglerne i hovedet og lægger en gunstigt tryk på meridianpunkter på kraniet, så vi opnår ro og velvære.

Skal jeg have hvidt tøj på?

Nej det behøver du ikke. 

Du kan have lige det tøj på, du har det behageligt og kan bevæge dig i.

At man ofte ser Kundalini yogier i hvidt tøj skyldes yogi Bhajans forskrifter.
Den hvide farve symboliserer lyset i dig og fra dig – også kaldet din aura. Når du bærer hvidt, kan du forstærke dit aurafelt og beskytte dig selv mod negativ energi samtidig med at du projekterer din positive energi ud til andre. 

En anden begrundelse er, at hvid består af alle farver og symbolisere dermed, at du er en del af alt.

Hvad er et mantra?

Mantraer har en helbredende effekt på både psyken og kroppen.

Det styrker din koncentration, løfter din frekvens og dermed dit humør, sænker stress, har en positiv indflydelse på din hormonproduktion, balance hjernekemien, forener sindet med dit højere selv.

Et mantra kaldes også mund yoga. Det er bygget op af et ord, sætning eller vers, hvis sammensætning af lyd sætter vibrationer i gang, der påvirker vores krop, sind og omgivelser. Tungens placering i gangen stimulerer 84 meridianpunkter i ganen, der har indflydelse på vores hormonproduktion.

Eksperimenter har vist at ved at lægge sandkorn ovenpå en plade og herefter udsætte den for lydvibrationer, har sandkornene dannet forskellige smukke mønstre, så som mandalaer. Det samme sker inden i vores vævs fibre.

Ong Namo Guru Dev Namo og Sat Nam er mantraer, der bruges til at tune ind og tune ud med i en Kundalini yoga praksis.

Både Ong Namo Guru Dev Namo, Sat Nam og de fleste mantraer vi bruger i Kundalini stammer fra Indien og er på Gurmukhi, der er et gammelt helligt Sikh skriftsprog. Mange af mantraerne stammer fra de hellige skrifter kaldet Guru Granth Sahib.

_a3a3298-lowresolution_1_optimized

Hvad vil det sige at tune ind og tune ud?

Hver gang vi starter vores praksis, forbereder vi kroppen og sindet på at hente Kundalini yogavisdommen ned til os samtidig med, at vi aktiverer vore egen indre visdom ved at tune ind med mantraet Ong Namo Guru Dev Namo. 

Vi afslutter vores praksis med at ære visdommen og os selv ved at tune ud med mantraet Sat Nam.

Hvad betyder Ong Namo Gur Dev Namo?

Man bruger det til aktivere den Gyldne Kæde af læremestre og elever gennem årtusinder.

Det betyder “Jeg aktivere den uendelige visdom – jeg aktiverer læren i mig selv.”

Det er et Adi Mantra – det første mantra. Det anvendes i Kundalini yoga før enhver yoga- eller meditationspraksis. Det reciteres 3 gange.

Hvad betyder Sat Nam?

Det mest brugte mantra. Bruges bl.a. som hilsen, farvel, tak, suk, i stedet for bandeord m.m. 

“Sat” betyder sandhed (virkeligheden af ens eksistens) – “Nam” betyder navn/identitet. Dvs. sandhed er mit navn/min identitet. 

Eller kogt helt ind til benet betyder det – JEG ER! 

Det er et Bij(frø) Mantra. I frøet ligger al den styrke og visdom som et fuldvoksent træ besidder. 

Det er essensen af dig og reciteres 1 eller 3 gange, når vi tuner ud.

Hvad er en mudra?

En mudra er en håndstilling, der til dels er med til at give dig et anker under en meditation, men som – når det er en aktiv håndstillig – også påvirker dine meridianbaner og dermed har betydning for din krop og dit sind helt ned på celleplan.

Hvad er dristi?

Et dristi er en øjenstilling. Den mest brugte øjestilling er at fokusere med lukkede øjne i det 3. øje, der sidder mellem øjenbrynene. Den stilling påvirker synsnerven, der er forbundet med pinalkirtlen, hypofysen og hypotalamus. Dvs. dristi også er med til at påvirke din hormonproduktion.

Hvad er meridianbaner?

Alle mennesker har et system af 26 energibaner, der løber gennem hele kroppen og indeholder specifikke akupunkturpunkter langs hver meridian. Punkterne påvirker nervebanerne og centralnervesystemet.

Når der opstår blokeringer i dit meridiansystem, kan der opstå ubehag og/eller sygdomme. Man kan afhjælpe ubehaget eller forebygge ved at stimulerer meridianpunkterne – enten via akupunktur, kinesiologi eller ved at gå til Kundalini yoga.

(Har du en sygdom, skal du dog altid kontakt din egen læge for råd og vejledning om helbredelse).

Meridianbanerne er hovedsagelig kendt fra kinesisk medicin og akupunktur med nåle og har været brugt i Østen i over 5000 år til at forebygge og behandle forskellige sygdomme

Hvad er meditation?

Meditation kan udføres på mange måder, siddende, liggende, gående eller dansende. Det kan være alene eller i fællesskab med andre.

Det primære ved en meditation er at opnå pauser af ro i din tankestrøm. Dette kan f.eks. gøres ved at have fokus på dit åndedræt eller at følge en guidet meditation. Eller ved at bruge et mantra og/eller en mudra som vi gør i Self Care Yoga / Kundalini yoga.

Ofte vil du opleve, at tankerne strømmer tilbage i dit sind og så er opgaven, at lige så snart du opdager tanken, at du slipper den igen og vender tilbage til åndedrættet, mantraet eller hvad, der nu er dit anker/fokuspunkt.

Det er bla. gennem meditation, at du kan slippe egoet mere og mere og i stedet åbne for din højere bevidsthed og lytte til/mærke din intuition, dit hjerte, din sjæl.

Er Kundalini yoga en religion?

Nej det er det ikke. Filosofien stammer fra Sikhreligionen, men er i dag ikke nogen religion og kan dyrkes af alle uanset baggrund.

E19CB6B6-DD74-4B7C-9A8F-FD4C480CA235

Hvorfor bruger man bestemte tidsintervaller i kundalini yoga?

I Kundalini yoga laver vi øvelser og meditationer i forskellige tidsintervaller. Nedenfor kan du se hvad der sker kropsligt og mental ved de forskellige antal minutter:

  • 3 minutter påvirker det elektroniske felt (din aura) rundt om din krop og cirkulationen af blodet.
  • 7 minutter begynder at flytte hjerne mønstre og magnetfeltet omkring kroppens øges i styrke.
  • 11 minutter begynder at ændre nerve- og hormonsystemet.
  • 22 minutter balancere de tre forskellige sind, dvs det negative, positive og neutrale sind. Dvs. de begynder at arbejde sammen og det underbevidste sind begynder at rydde op og rense ud.
  • 31 minutter gør det muligt for kirtler, åndedræt og koncentration at påvirke alle celler og rytmer i kroppen. Hormonudskillelsen er helt afbalanceret. Det samme er den æteriske energi af chakraeren (sammenspillet mellem de fysiske og åndelige centre).
  • 62 minutter ændre det grå stof i hjernen. Stimulerer frontallapperne i hjernen, hypofysen og pinealkirtlen. Du arbejder med den fysiske krop, følelserne og din mentale tilstand og skaber kontakt med aspekter af det guddommelige i dig selv. Det underbevidste “skygge sind” og de ydre projektioner bliver integreret.
  • 2 1/2 time ændrer på psyken i sin relation med det omgivende magnetfelt, således at det underbevidste sind holdes fast i det nye mønster af det Universelle Sind. Du skaber en helt ny psyke. Disse ændringer fortsætter hele dagen og reflekteres af positive ændringer i humør og adfærd.

I en almindelig kundalini yogaklasse laver vi ofte meditationer i 3 til 11 minutters varighed. De længere tidsintervaller kan blive brugt på workshops.

Hvorfor kan man lave meditationer i et bestemt antal dage?

Det tager 40 dage at ændre en vane.

Det tage 90 dage at integrere en vane.

Efter 120 dage er vanen en del af dig.

Efter 1000 dage er du mester af vanen.

Diplom

Hvor er du uddannet henne?

Jeg er uddannet Level One instructor v/ The kundalini Research Institute/International School of Kundalini Yoga (i-SKY) i 2017. Uddannet af Pernille Dybro m.fl. i København i 2016/2017.

Jeg vil gerne gå til Self Care Yoga baseret på kundalini yoga - hvordan tilmelder jeg mig?

Du kan se holdene og tilmelde dig her.

Hvad med Corona?

Vi overholder til en hver tid de Corona-restriktioner Sundhedstyrelsen og regeringen anbefaler, så du kan føle dig sikker og tryg, når du opholder dig i Hjerterummet.

Er du usikker på noget, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen på yogamåtten enten i hjerterummet eller online.

Sat Nam

Kristina

_a3a3496-ny-lowresolution_optimized