Cirklerne er for kvinder, der bor i Vejle og omegn.
Cirklerne er et fællesskab, hvor der er plads til forskelligheder, nærvær og hjertevarme.
Et fællesskab, hvor vi hver især kan dele de udfordringer, sorger og glæder, vi har i vores liv med hinanden – uden fordomme og med åbne hjerter, støtte og omsorg.
Vi laver mindfulness øvelser og forskellige guidede meditationer, hvor du får indsigt i dig selv. Vi deler det, der rør sig i vores liv fra hjerte til hjerte. Måske danser og synger vi, laver lidt yoga øvelser eller afspænding. Vi dykker ned i englekort og hvad der ellers måtte dukke op i vores cirkel.
Og så hygger vi med thé, kaffe og snack – såsom frugt, nødder, chokolade og kage.
En gang i mellem forkæler jeg måske deltagerne med en lille overraskelse.
Én ting er sikkert, cirklerne er et magisk sted, hvor der er latter, grin, gråd, sorg, forløsning, indsigt, forståelse og masser af hjertesøstre kærlighed.